Steen Pegani leverer et underholdende show, hvor alle er med fra start til slut. Børnene skiftevis skriger af grin og er musestille, og når der til flere numre skal bruges en medhjælper, ryger en skov af villige hænder i vejret. Steen er selv far til tre og kan snakke med børn i alle aldre. Med flere tusinde forestillinger i bagagen, kan han på en varm og professionel måde håndtere enhver situation, der måtte opstå.
Showet sammensættes efter hvem der skal optrædes for. Men det specielle ved Steens forestilling er, at han kan fange et publikum med stor aldersspredning. Så alle imellem 3-15 år bliver godt underholdt - på én gang, og de voksne må også meget gerne være med! Showet kan varieres fra 25-45 minutter, og evt. deles op i to afdelinger. Publikums antal er underordnet.
"Tak for forbilledligt samarbejde…", sådan skrev børnekulturkonsulent i Viborg, Rikke Kamedula Skovsbo, i juni 2020 efter 8 Pegani-shows rundt på kommunens skoler. Alle gennemført på corona-ansvarlig vis, med håndsprit og afstand - men stadig med masser af gode grin og forbløffede børn.
Steen Pegani medbringer selv alt hvad han skal bruge til sit show - også hvis der er behov for lydanlæg, bagtæppe eller en lille scene. Det eneste du skal tænke på er et ledigt lokale, hvor Steen (uden at stå i vejen) kan tage det pæne tøj på, og i al hemmelighed "putte ting op i ærmerne".
Book Pegani til:
– hver gang der er brug for en solid omgang magisk underholdning.
Foto: Ulla Trædmark Jensen
Juelsminde Skole - 0.-5. årgang
Tak for et rigtig godt trylleshow.
Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger fra både elever, personale og forældre.
- Oline Bach Regnar Hansen
Magi i en corona-tid
Elever på 1. og 2. klassetrin oplevede et forrygende trylleshow, nogle med lette gennemskuelige tricks - troede vi da, men oftest med en overraskende slutning.
Eleverne blev på bedste vis inddraget i showet, så der var meget at undre sig over og snakke om bagefter.
Ind imellem kom der også en lille kommentar til den voksne tilskuer.
Alt i alt et yderst anbefalesværdigt trylleshow for store og små.
- Bente Bach,
Skolebibliotekar, Houlkærskolen
Privat fest
Tak for din indsats i lørdags. Vores gæster var meget optaget af dit show og roste det meget. Dit tag på børnene var imponerende og den 4-årige Hjalmars begejstring lyser ud af de billeder, jeg vedlægger. Toastmateren, Lars, var meget skeptisk mht. overhovedet at have et trylleshow med i programmet, men da du netop havde valgt ham til assistent, blev han helt overbevist og blev ved med at tale om, at han ikke begreb, hvordan du kunne lave dit trick med rebene og bogstaveligt snørede ham. Han talte også om det, da han sagde farvel søndag formiddag. Endnu engang tak!
- Else Marie og Anders Frøland
Foto: Lise Kokholm
Ulkebøl Skole - 0.-9. årgang
Tusind tak for dit fantastiske show. Vildt at du formåede at få alle elever ”tryllebundet”. Håber jeg får mulighed for at booke dig en anden gang.
- Marianne Østergaard
Hallo Horsens
I forbindelse med afslutningen på et større projekt med en fælles netavis for skolerne i Horsens Kommune, var Steen Pegani hyret som konferencier:
Tusind tak for en rigtig god formiddag i Sønderbro Kulturhus, hvor du var mand for at give en masse glade børn en rigtig god oplevelse. Jeg var imponeret over både din velforberedthed, og din fine måde at inddrage børnene i showet.
- Lene Bro
Foto: Østbirk Avis
Fastelavnsfest på Viborg Bibliotek
Jeg ville bare sige endnu en gang tak for et fantastisk show i dag :-) Det var en fornøjelse at have dig på besøg, og der har kun været positive tilbagemeldinger fra børnene – vi var såmænd også mange voksne, der var flade af grin undervejs!
- Sofie Ida Berggreen
Humlehøj Skolen
Humlehøj-Skolen i Sønderborg har nu haft besøg af Steen Pegani, og det har været helt fantastisk. Han lærte eleverne rigtig mange trylletricks, og de fik lavet et fint show. Som afslutning på det hele, lavede Steen et super, super flot og festligt show. Virkelig anbefalelsesværdigt.
- Jens Fabrin
AQUA Akvarium & Dyrepark
Mange tak for dejligt trylleshow. Tilbagemeldingen har været meget positiv.
- Michael Hansen
Foto: Michael Hansen
Horsens Kommune
Når Horsens skal sælge byen og dens byggegrunde på messer rundt omkring i landet, har de en fast aftale med byens tryllekunstner. Steen Pegani underholder gæsterne, trækker folk til standen og bakker op om byens image som aktiv kulturby.
Langelandsfestivalen
12 år i streg var Steen Pegani hyret til at optræde på den store scene i børneland foran 1000 jublende børn.
Aarhus Central Foodmarket
Tak for super god underholdning og din fantastiske måde at være på :-)
Har aldrig mødt så tjekket og moderne en tryllekunstner før!
Vi håber at ses igen.
- Louise Valeur
Foto: Lise Kokholm
    Pegani, Østerhåbsvej 85A, 8700 Horsens
    +45 7562 0217
    steen@pegani.dk